AdobeStock 79943238

De bedste baner på Costa Blanca nord

Området byder på nogle af Spaniens bedste strande, men det er også her, du finder nogle af de mest storslåede golfoplevelser i hele Europa, som du takket være det gode klima kan spille hele året rundt.

Villaitana Club de Golf

En del af wellness resortet af samme navn, så der er rig mulighed for at kombinere spa og golf. Der er tale om to baner, Levante ( par 72 ) og Poniente ( Par 63 ) der begge er beliggende i Benidorm og designet af Nicklaus Design. Derfor er de også meget amerikanske i deres opbygning og udformning med brede fairways. På begge baner har du udsigt ud over Finestrat-bjerget og Middelhavet, og de er begge meget uforstyrret. Poniente er væsentligt kortere end Levante, men der er arbejdet mere med sværhedsgraden, så det gør den bestemt ikke mindre kompliceret. Levante er brugt på European Senior tour.

Greenfee:
Från 60 EUR
Length:
6576 meter(s)
View on map

La Sella Golf Denia

En bane designet af José María Olazábal, der i 2020 blev udvidet med ekstra ni huller. Det er en bane omgivet af naturparken Montgó, og derfor er det tænkt meget over det miljømæssige aspekt. Kunstvandingssystemerne bruger genbrugt spildevand, og økologiske produkter anvendes til vedligeholdelsen af golfbanen. De tre 9-huls baner er adskilt af forskellige farver og vinde. For vindene er den helt store faktor på denne bane. Banen mod syd, Llebeig, har varme vinde fra Sahara og er en teknisk svær bane. Gregals vinde kommer fra øst og er væsentlig mere flad, mens Mestral har vinde fra nord og er væsentligt højere beliggende end de to andre baner, hvilket giver en spektakulær udsigt udover havet, Segaria-bjerget og naturparken Montgó.

Greenfee:
Från 75 EUR
Length:
6289 meter(s)
View on map

Golf sierra cortina finestrat

En af de kortere baner, der er velegnet, hvis tiden er knap, da den burde kunne tilbagelægges på omtrent to timer. Afstanden mellem hullerne er meget begrænset, så selvom den hører til i den lettere ende af skalaen, så vil mere øvede spillere se banen som en mulighed for at træne deres korte spil. Banen er kun 9 huller.

Greenfee:
Från 25 EUR
View on map

Club de Golf Bonalba

Endnu en bane tæt på byen og ikke mindst tæt på stranden, hvorfor du har en helt enestående udsigt ud over havet. En bane med brede fairways, bølgende greens, og en del søer til at hæve sværhedsgraden. Det er en udfordrende bane, vi har med at gøre, hvor hvert hul varierer og gør, at ingen huller kan spilles på autopilot. Den ideelle bane for de mere øvede og som grundet regionens gode klima kan nydes hele året rundt.

Greenfee:
Från 40 EUR
Length:
6367 meter(s)
View on map

Alicante Golf

Endnu en bane nær stranden San Juan, der er designet af ingen ringere end Severiano Ballesteros. Han har særligt haft fokus på vandelementerne, for der synes at være vand overalt, hvilket gør den til en af de mere vanskeligere i regionen. Derudover er det lidt af en oplevelse at gå banens 18-huller. Mest markant er den S-formede sø (S for Severiano), der omgiver greenen på niende hul, ligesom de romerske ruiner ved hul 14 fortjener, at man lige stopper op og glemmer golfspillet for en stund.

Greenfee:
Från 40 EUR
Length:
6270 meter(s)
View on map

Alenda Club de Golf

En bane for folk på alle niveauer, og som du ret hurtigt kan komme rundt på, da alle hullerne ligger tæt op af hinanden, og turen fra green til tee er kort. De første ni huller er mellemlange, så her er det præcisionen, der testes, mens de sidste ni huller er lidt mere tekniske. Særligt hul 16 og 18 kan være drilske, og det kan meget vel være de to huller, der afgør din samlede score. En bane hvor du skal grave dybt i golftasken for du får brug for alle dine jern. Banen er flere gange brugt af European tour Q-school.

Greenfee:
Från 52 EUR
Length:
6257 meter(s)
View on map

Club de Golf Jávea

Opført i 1981 og beliggende 100 kilometer nord for Alicante. Principielt set er det en ni hullers bane, men da den har forskellige teesteder, hvis man efter de første 18 huller spiller den baglæns, bliver det rent praktisk til en 18-huls bane. 34 bunkers er med til at give den sit kendetegn og øge sværhedsgraden betragteligt. Banen er en 9 huls bane med 2 forskellige tee-steder.

Greenfee:
Från 55 EUR
Length:
5950 meter(s)
View on map

Club de Golf Oliva Nova

En bane designet af Seve Ballesteros, og hvor det særligt er dens varierede design, der gør den til en oplevelse, men også en udfordring. Desuden er det en bane, hvor der er vand de fleste steder som en konstant udfordring for dit spil, men hvor de dygtigste måske kan sætte næsen op efter en eagle eller endda en albatros på enkelte huller. De mange træer langs banen giver i øvrigt behagelig skygge, så du kan holde ud at gå en runde, selv når temperaturen nærmer sig sit højeste.

Greenfee:
Från 60 EUR
Length:
6312 meter(s)
Website:
View on map

Benissa/Moraira Golf – Club de Golf Ifach

En bane hvor der er fokus på den panoramiske udsigt, som du har næsten uanset på hvilket hul, du befinder dig. En 9-huls bane, der dog kan spilles som 18-hullers, og som blev opført tilbage i 1974. Den friske brise og de mange træer rundt om hullerne gør, at det aldrig bliver for varmt at spille, selv ikke i løbet af sommeren. Banen er en 9 huls bane.

Greenfee:
Från 36 EUR
Length:
3236 meter(s)
View on map

Altéa Golf – Club de Golf Don Cayo

Har skiftet navn fra Don Cayo Golf club til Altea Golf Club og har i den forbindelse fået en makeover, hvor nogle af hullerne er blevet kortere, ligesom der er blevet anlagt flere bunkers. En meget kuperet bane, der garanterer at sætte selv de mere øvede under pres med sit design. Banen er en 9 huls bane med 2 forskellige tee-steder.

Greenfee:
Från 45 EUR
Length:
5462 meter(s)
View on map